8 millioner kroner fra Social- og Indenrigsministeriet sikrer voldsramte kvinder og børn i Holstebro et trygt sted at være. Holstebro krisecenter har ellers været lukningstruet, da pengekassen var ved at være tom.
Af Anna Ravn
I det grå boligkvarter ved Struervejskvarteret ligger Holstebro Krisecenter. Fra fortovet får man øje på en lille hoveddør, der diskret præsenterer sig selv som hovedindgangen for gæster og pårørende. Bagindgangen væk fra fortovet bliver kun benyttet af kvinder, der er på flugt fra deres voldelige partnere.
Inde bag krisecentrets trygge vægge er der plads til ni voldsramte kvinder og deres børn. Her har familierne deres dagligdag. Snemanden står stadig ude i haven efter gårsdagens snestorm, mens solens stråler rammer en enlig kvinde, der har slået sig ned i en havestol.
Foto: Holstebro Krisecenter
Tiden spildes på økonomien
Holstebro Krisecenter er vant til at stå på usikker grund. Hvert halve år rasler den sidste mønt i pengekassen og giver krisecentret udsigt til at dreje nøglen om:
”Vi kan simpelthen ikke være det bekendt over for kvinderne,” siger Karin Houmann, der er daglig leder af krisecentret.
”Den tid vi bruger på at søge midler, kunne vi have brugt på omsorg til de voldsramte familier,” fortæller hun.
Manglende tid til omsorg er et vilkår for Holstebro Krisecenter. Krisecentret er drevet af midlertidige puljer, der hurtigt løber op og tvinger medarbejderne til at bruge tid på at søge nye midler – tid, der ellers skulle have været brugt på omsorgsarbejdet. Med en bevilling fra Social- og Indenrigsministeriet på 8 millioner kroner kan medarbejdere og familier endnu engang ånde lettet op indtil efteråret.
Foto: Anna Ravn
Et håb for fremtiden
Karin Houmann håber, at Holstebro Krisecenter bliver et fast punkt på finansloven, så medarbejderne kan koncentrere sig om de kriseramte kvinder og ikke en evigt skrantende økonomi.
”Vi har en oplevelse af at blive nedprioriteret, når der skal deles penge ud,” siger Karin Houmann.
Der er brug for kvinder til at stå frem og synliggøre behovet for en fast tildeling af midler, men netop partnervold er forbundet med både skam og stor sårbarhed, hvorfor de færreste har overskuddet til at gøre opmærksom på behovet.
”Uden kvinder til at sætte ansigt på problemet, får området ikke den opmærksomhed, det kræver for at skulle overleve,” siger Karin Houmann.
I Holstebro Kommune er der ca. 1330 kvinder om året, der bliver udsat for partnervold. Det viser tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE.
Hvis det lokale krisecenter lukker ned, har de voldsramte kvinder ikke et sted at køre hen. Men for et halvt år endnu kan krisecentret ånde lettet op.