I krydsild med særloven: Familien Oliinyk søger stadig om asyl efter et år 

Familien Oliinyk uden for det nedlagte hospital i Holstebro, som i et år har fungeret som asylcenter for ukrainere på flugt. Foto: Nicolas Frederik Adserballe

HOLSTEBRO. Det nedlagte hospital blev sidste år omdannet til asylcenter for ukrainere på flugt. Siden har knap 3000 haft det som deres midlertidige hjem, og familien Oliinyk er én af dem. Men nu – præcis ét år senere – er de her endnu, da særloven forhindrer dem i at komme videre ud i samfundet.

Af Nicolas Frederik Adserballe.  

Familien Oliinyk kom til Danmark d. 7. marts 2022.

Nu, ét år senere, er deres asylansøgning stadig under behandling.

En kompleks historie gør, at de ikke opfylder kravene for særloven.

Det er på trods af, at de har to voksne børn, der er uddannet fra og arbejder i Danmark.

”Der er ikke noget, jeg hellere ville end at arbejde,” fortæller Gennadii. ”Tro mig.”

Det særlige ved særloven

Sidste år åbnede det gamle hospital i Holstebro sine døre op for ukrainere på flugt fra krigen.

Det gjorde de på trods af, at hospitalet ellers var blevet nedlagt året forinden.

En hasteindført lov gjorde det muligt for ukrainere at få opholdstilladelse i landet med det samme og dermed mulighed for at bo, arbejde og gå i skole i det danske samfund.

Men visse omstændigheder skal være på plads for at særloven gælder.

Omstændigheder som familien Oliinyk ikke opfylder.

Fanget i krydsilden

Nogle måneder før krigen brød ud, lagde Gennadii mærke til den ulmende uro, der bredte sig i hjembyen Mykolaivs gader.

Flere diplomater var begyndt at forlade landet, og Gennadii blev bekymret for sin familie.

”Der var noget, der ikke var, som det skulle være,” fortæller han.

Han arbejdede til daglig i den russiske by Sankt Petersborg og har russisk statsborgerskab, da han er født og opvokset på Krim-halvøen i det gamle Sovjetunionen.

Men for ham er det russiske pas mere en formalitet end et tilhørsforhold. Han er lige så ukrainsk, som hele hans familie og omgangskreds er det. 

Da han en weekend vendte hjem til Ruslana i Mykolaiv, fortalte han hende, at de måtte søge væk.

I december, få måneder før den russiske invasion, pakkede de deres ejendele og forlod Ukraine med Ruslanas 84-år gamle mor, Halyna.

Men nu i Danmark kan de ikke få opholdstilladelse, da de ikke opfylder alle særlovens krav.

Særlovens første paragraf lyder, at personer skal være udrejst fra Ukraine efter krigens udbrud. Da de forlod Ukraine før de russiske tropper, krydsede grænsen 24. februar 2023, opfylder de ikke kravet.  

For Gennadii og Ruslana betyder det, at de hverken kan få arbejde, uddannelse eller dansk bankkonto. For den ældre Halyna betyder det, at hun ikke kan få lægebehandling, fordi hun ikke har et dansk CPR-nummer.

”Hvad skal der blive af os?”

Nu, et år senere, véd familien Oliinyk ikke, hvad de skal stille op.

”Jeg kan ikke tage hjem til Ukraine, fordi jeg har russisk pas. Men jeg kan heller ikke tage til Rusland, for så risikerer jeg fængselsstraf – og i værste fald at blive sendt i krig mod mit eget hjemland,” fortæller Gennadii. ”Jeg kan muligvis heller ikke blive boende i Danmark, fordi vi ikke opfylder kravene for særloven.”

De venter endnu på afgørelse i deres sag om asylansøgning. De ved ikke, hvornår de får svar.

Halyna Yaroshenko, 84 år, savner sit hjemland, Ukraine. Foto: Nicolas Frederik Adserballe